Nameste Nepal

Efter snart halvanden maaned Nepal har vi nu endelig (taget os) tid til at skrive hjem.

D. 26. februar ankom vi til Kathmandu lufthavn, hvilket i sig selv er en oplevelse, da lufthavnen ikke er blevet renoveret eller paa nogen maade fornyet siden den blev bygget I 70’erne. Sikkerheden var lidt anderledes end i Bangkok, hvor vi kom fra.

Vi havde et par dage i Kathmandu, som vi brugte paa at se det nye land an og lade op foer vi kastede os ud i frivilligt arbejde.

Vi startede arbejdet d. 1. marts paa boernehjemmet Horac. Der var 32 boern og en hel del voksne, som var knyttet til boernehjemmet paa forskellige maader. Mange var kvinder, der ikke havde en mand, de arbejde i koekkenet og fik saa kost og logi til dem selv og deres boern.

Arbejdet paa boernehjemmet blev meget anderledes, end vi havde forestillet os. Under hele vores ophold var vi rigtig mange frivillige. Den sidste uge var vi helt op til 12 unge. Derfor var behovet for os ikke saa stort, og det var vi lidt skuffede over, fordi vores hjaelp kunne have vaeret til mere gavn andre steder. “Heldigvis” er et boernehjem i Nepal helt anderledes end nogen institution i Danmark, fordi de udelukkende tog sig af praktiske opgaver. Boernene soergede derfor selv for alt hvad der er vigtigt i Danmark, som omsorg og leg. Derfor fandt vi alligevel en plads, hvor vi gjorde en forskel og betoed noget for boernene.

Alt i alt var det en god oplevelse, vi har faaet en hel masse nepalesiske broedre og soestre, som vi har lovet at besiege, naar vi er blevet gift. Det var nemlig et punkt, der bekymrede dem en del, specielt fordi jeg, Trine, er ved at blive for gammel til at blive gift.

Efter fire uger paa boernehjemmet pakkede vi vores rygsaekke endnu en gang og tog en bus til Pokhara, hvor vi er nu. Det er en dejlig by der sammenlignet med Kathmandu er utrolig stille og ren. Vi har dog ikke vaeret her konstant, i ni dage var vi paa trek til Annapurna Basecamp. Det var en helt utrolig sjov flot og spaendende tur, som vi kun kan anbefale. Vi gik op og op af ad uendelig (ja, uendelige!) trapper og sov i smaa tehuse hele vejen op. Heldigvis havde vi vores baerer Bihsnu med, som bar vores rygsaek til toppen og ned igen. Uden ham havde Trine vist ikke klaret trapperne.

Vi var meget imponerede over at gaa i saa flotte omgivelser og skal helt sikkert tilbage og trekke et andet sted.

Nu er vi saa tilbage i Pokhara, hvor vi mest slapper af, spiser gode pizzaer (kun 10kr!) og ser de flotte omgivelser. Om nogle dage tager vi tilbage til Kathmandu, hvor vi skal hente nysyede kjoler og skjorter og besiege boernehjemmet en sidste gang, inden vi d. 14. april tager videre til Bangkok. Vi har fundet ud af, de fejrer nytaar lige naar vi kommer. Det fejrer de ved at have en kaempe vandkamp i gaderne!

Ellers planlaegger vi at tage dykkercertifacat paa en af de smukke oeer i Thailand og tilbringe rigtig lang tid i solen, saa vi rigtigt er brune naar vi kommer hjem lige om lidt.

Her er nogle faa af de mange billeder vi har taget:

 To af de mange fotoglade boern fra boernehjemmet - og Trine.

 Udsigten fra vores tagterasse i Kathmandu.

 Fire soede boern:)

 Alle (stortset) fra boernehjemmet.

 Smuk smuk udsigt efter to dages trekking op i Nepals bjerge.

 Flere bjerge og Nepals nationalblomst.

 Efterhaanden som hoejden stiger, falder temperaturen, og man maa goere hvad man kan for at holde varmen.

 Paa vej op igennem dalen mod Manchanapura Basecamp (MBC).

Vores hotel/tehus ved MBC midt imellem gigantiske bjerge. MBC ligger i 3750 meters hoejde, og var det hoejeste sted vi overnattede.

Selemat tinggal Indonesia

Vi er i Kuta paa Bali og nyder vores sidste dag i Indonesien sammen med tusinder af andre charterturister. Det er helt klart det mest turistede sted, vi har vaeret i hele Indonesien, maaske siden Australiens oestkysts hoejdepunkter. Det er lidt maerkeligt, for det er slet ikke den del af Indonesien vi ellers har oplevet, men det har nu vaeret meget dejligt at slappe af paa stranden og kigge i rigtige, naermest europaeiske butikker.

Siden sidst har vi haft et par dage mere paa Bali, hvor vi bl.a. var i bjerglandsbyen Munduk, den kulturelle hovedstad Ubud og i Tulamben, hvor vi snorklede ved et skibsvrag.
Efter store overvejelser endte vi med at tage til Lombok. Vi var lidt bekymrede, fordi vi gerne ville se det "rigtige" Indonesien uden saa mange turister, men vi synes ikke vi havde tiden til at se de andre stoerre oeer. Heldigvis var Lombok et helt fantastisk sted, som mirakuloest nok slet ikke er blevet spoleret af turisme endnu. Vi startede med at tage til Sengigi, hvor vi lagde naermest hele vores baggage og lejede en scooter, som vi koerte rundt og saa oeen paa de naeste fem dage. Vi startede med at koere langs kysten op nord paa, her koerte vi op mod Lomboks vulkan Rinjani (naesten 4000m hoejt) Vi boede i en lille by, der hed Senaru, med fantastisk udsigt over den store vulkan. Dagen efter tog vi en morgen dukkert ved et stort vandfald, der var ingen soe eller flod under vandfaldet, saa man kunne ikke svoemme. Istedet tog vi et iskoldt brusebad under det 40 m.hoeje vandfald. Efter det koerte vi gennem den flotteste dal mellem Rinjani og nogle eventyrligt groenne bjerge. Vi sov i Sapit, en lille by i bjergene. Efter en gaatur i byen til stor morskab for de lokale boern lagde vi os til at sove med en hoejlydt gekko i baggrunden. Naeste dag koerte vi ind over landet gennem en masse smaa landsbyer til sydkysten. Her boede vi i Kuta (Lomboks Kuta ikke Balis, smart nok at kalde to flotte strandomraader for det samme). Kuta Lombok er endnu en forholdsvis stille by, hvor surferne holder til. Det varer dog ikke laenge, foer dette paradis omraade bliver lige saa fyldt af turister som Kuta Bali. Der er store planer om kaempe hoteller, golfbaner og spaomraader. Heldigvis er det ikke sket endnu, saa vi var nogle af de heldige, der fik lov at opleve den ene perfekte turkisblaa bugt efter den anden. Vi lejede surfboard og koerte ud af de mest forfaerdelige veje til nogle af de flotteste strande vi har set. Desvaerre har vi ingen billeder af den aller flotteste strand, da vi havde ladet kameret blive hjemme i sengen (stress symptomer). Anden dag i Kuta tog vi til en anden bugt, hvor vi blev sej;let ud til det de lokale kaldte beginner waves. Vi var begge meget glade for vi ikke var helt begynder paa et surfboard, for de boelger der var var kaempe store. Det lykkedes Jeppe at fange et par boelger, mens jeg, Trine, oevede mig udenfor boelgernes raekkevidde i at sidde paa surfboarded i stedet. Efter et par timer kunne vores arme ikke padle mere, saa vi sejlede tilbage til kysten. Vi hentede vores ting og koerte nordpaa igen til Sesoat, hvor vi dagen efter brugte lidt tid paa at koere langs floden, hvor der tilsyneladende skulle vaere en masse gode svoemme steder. Vi kunne dog ikke lige finde nogle, men det viste sig ogsaa, at vandet var taet paa frysepunktet. Efter at have set et ret kedeligt tempel koerte vi tilbage til Sengigi, hvor vi afleverede scooteren. Her fra tog vi ud til Gili Meno, som er en af Gili oeerne. Her brugte vi tiden paa at slappe af i vores bungalow og snorkle paa det flotte koralhav. Efter tre naetter tog vi tilbage til fastlandet, hvor vi tog bus og faerge og bus til Kuta paa Bali. Her har vi som sagt brugt dagen i dag. I morgen tager vi flyveren til Bangkok, hvor vi efter en overnatning flyver videre til Nepal. Vi ved stadig ingenting om vores frivillige arbejde paa boerehjemmet ud over at vi starter den 1./3. Vi lover dog at skrive adressen hurtigst muligt, saa alle der oensker at variere vores kost fra ris, kan sende en masse slik. (Oenskelist kan sendes over mail, hvis nogle har behov for det :D)
Vi er meget spaendte paa at komme til Nepal, det bliver spaendende at se boernehjemmet, hvordan det fungerer og hvilke boern der er. Det bliver ogsaa rart at faa en mere fast hverdag og mulighed for at pakke vores tasker helt ud.

Her er lidt billeder fra de sidste dage

Moterboelle paa tur

Brusebad

Nogle af de interesserede boern i Sapit

En af de flotte strande paa Lomboks sydkyst

Vores bungalow paa Gili Meno. 

Billedet er taget fra stranden, hvor vi snorklede

Vi har lige tjekket vejret i Nepal, vi glaeder os over, det trods alt ikke bliver lige saa koldt som hos jer. Der er ca. 14 grader og solskin, efter mange maaneder i tropisk varme, bliver det helt rart at blive koelet ned.

Massere af knus fra Jeppe og Trine

Billeder fra Indonesien

 

Her er lidt af vores billeder fra Indonesien, de fleste er af orangutanger som Siswi ovenfor

 

 Tom, som er omraadeste konge og den stoerste orangutang der. 

Han vejer omkring 150 kg

 En posserende orangutang unge paa ca. 6 aar

Spisetid for store og smaa!

 (Luksus) livet paa en klotok

Bromo, desvaerre uden lydeffekt

Smukke Ijen (i baggrunden bag taagen) 

I forgrunden ses to lokale arbejdere.

Paa delfinsightseeing i Lovina paa Bali

Nogle af de smukke rismarker omkring bjerglandsbyen Munduk

Skraemmende aber ved et tempel i Ubud, Balis kulturelle centrum

Det var lidt billeder fra hvad, vi har oplevet i Indonesien ind til nu. Egentligt var vores plan, at vi om et par dage skulle tage faergen til Lombok og Gili oerne, men de planer er muligvis droppet. I stedet overvejer vi at tage til Flores og oeen Alor, ellers tager vi til Sulawesi. I hvert fald tager vi i morgen fra Ubud til Tulamben, hvor vi skal snorkle ved et gammelt skibsvrag. Tiden maa vise, hvad vi saa finder paa.

Kontrasternes land

De foerste to uger i Indonesien er nu naesten gaaet og alt i alt har det vaeret nogle rigtig gode dage. Vi har oplevet Indonesiens mangfoldighed: store millionbyer, stille rismarker, hellige templer, frodige regnskove og sprudlende vulkaner.
Vi landede d. 26/1 i Jarkarta, der brugte vi ikke meget tid, faktisk tog vi afsted saa hurtigt som muligt. Vi tog toget til en by der hedder Bogor, det skulle have vaeret en stille og let start, men det lykkedes os at faa det til at blive endnu en oplevelse, Jeppe kom nemlig med toget, mens Trine ikke naaede at komme ind. Efter en meget stressende og lang halv time blev vi dog genforenet igen. Efter det blev vi eskorteret af en indonesisk mand, de havde tilsyneladne besluttet paa togstationen, vi ikke kunne klare det selv.
Efter Bogor (som er kendt for sin botaniske have, der dog ikke var noget helt saerligt) tog vi til Cianjur. Her boede vi hos en indonesisk familie. Vi gik en tur i rismarkerne og gennem smaa landsbyer. Det var sjovt at se, alle boernene fulgte efter os og raabte "hallo mister" og "hallo miss". Det er tilsyneladende den vigtigste engelske saetning boernene skal laere, selv to-tre aarige siger det. Folk er meget venlige og imoedekommende (nogle gange en anelse for meget) De er meget interesserede i os og vores rejse i indonesien.
Mens vi var hos Judi og hans familie var Jeppe paa tur til en landsby, jeg, Trine, skulle have vaeret med, men var syg og blev i sengen. Jeppe og nogle andre rejsende gik i flotte rismarker og besoegte en lokal familie, som levede af at lave sukker fra palmer.
Herefter tog vi til Yogyakarta, hvor vi saa to forskellige tempelruiner. Et hinduistisk og et buddhistisk, specielt det buddhistiske var imponerende. For foerste og sidste gang tog vi economy bussen paa en laengere straekning. Vi koerte i 5 1/2 time underholdt af alverdens saelgere og gademusikere. Turen var lige knap 100 km lang! Meget traette endte vi i Semerang, hvor vi dagen efter floej fra til Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) I loebet af en eftermiddag der fik vi arrangeret en tur ind i Tanjung Puting National Park, vi lejede en klotok, som er en simpel husbaad, en kaptajn, en kok og en guide. Sammen med dem sejlede vi paa en flod ind i junglen. Der besoegte vi forskellige orangutang centre, hvor vi saa nogle af de faa tilbagelevende vilde orangutanger. Det var en fantastisk oplevelse, som vi kun kan anbefale! Vi var der i tre dage, hvor vi noed al den luksus det er, at bo paa en klotok. Vi boede paa det oeverste daek, her brugte vi al den tid, hvor vi ikke var i junglen. Om natten blev der lagt to madrasser ud, og vi sov under (naermest) aaben himmel.
Efter saadan en oplevelse, var det lidt af et chok at ankomme til larmende Surabaya paa Java, heldigvis fik vi hurtigt en bus videre til Probolingo. Her blev vi overtalt til at tage paa en tur til Bromo og Ijen. I gaar stod vi derfor tidligt op og besteg et bjerg lige i naerheden af Bromo i baelgmorke. Paa toppen saa vi solen staa op bag den meget aktive vulkan. Senere paa dagen tog vi en lang koeretur til et andet vulkanomraade, Ijen. Igen stod vi tidligt op og begyndte at gaa. Desvaerre var vi ikke helt saa heldige her, vi saa naermest ikke andet end stien vi gik paa, fordi det var saa taaget. Tilgengaeld moedte vi en masse lokale, der arbejdede der. Der er nemlig en svovl mine nede i krateret, saa maend gaar to gange om dagen op af bjerget og ned i krateret, der henter de store kurvfulde svovl, der vejer ca. 80 kg. Det baerer de op af krateret og ned af bjerget. Vi synes det var haardt nok med vores lille rygsaek..
Efter det tog vi faergen til Bali, hvor vi er i dag. Vi er i en by, der hedder Lovina, vi tager allerede videre i morgen til en bjerglandsby, der hedder Munduk. Foer vi tager afsted tager vi dog paa en sejltur, hvor vi skal kigge efter delfiner, dem kan man vist ikke faa for meget af!

I faar nogle billeder fra Indonesien, hvis vi noglesinde finder en computer, der er hurtig nok!

Billeder...

Saa er vi efter mindre problemer ankommet til Indonesien. Vi nyder at vaere i centrum saerligt blandt boernene, som ikke ser turister ret ofte. Som lovet kommer her nogle billeder fra Tasmanien og Thailand.

Juleaften i solskin

Bjergbestigning naer Launceston

Craddle Mountains i snevejr

Laekre strande paa Tasmaniens oestkyst, her Wineglass Bay

Bay of Fires

Baby wombat i Hobart zoo

Grand Palace i Bangkok

Mathias og Jeppe ved et vandfald i Kanchanaburi

Trine paa den lidt for hoeje elefant

(Jeg foetraekker Carisma)

Grotten til den hemmelige strand

Klassisk longtail boat billede fra Ko Lipe

Sawatdee Ka Thailand

Vi sidder traette i en internetcafe i Phuket efter at have fejret Mor-Sannes foedselsdag i en bus (Tillykke mor!). I morgen drager vi videre paa nye eventyr i kongeriget Indokina.
Den 11/1 kom vi til Bangkok, hvor vi var i tre dage. Her saa vi massere af templer, backpackere og irriterende tuk-tuk chauffoerer. Vi var ogsaa paa mange markeder, foerst det flydende marked, dernaest et marked i Chinatown, hvor der var mange mystiske madvare, nogle gange var det svaert at bedoemme, om det var fisk eller en dessert. Tilsidst var vi i et shoppingcenter, som var en stor markedsplads paa syv etager. Det kan faktisk tit virke som om Bangkok er et stort marked.
Den 15. tog vi en bus til Auythaya, som er en by der naermest bestaar af tempelruiner. Vi lejede cykler og brugt hele dagen paa at se dem alle. Dagen efter tog vi til Kanchanaburi, hvor vi moedte Mathias, som var kommet den lange vej fra det kolde nord, for at besoege os. Her var vi ude at se en grotte, der blev brugt som tempel. Vi var ogsaa ude at gaa en tur ved nogle flotte vandfald, red paa elefanter og saa Death Railway.
Her efter brugte vi en hel nat og naesten en hel dag paa at komme til Krabi. Vi saa et tempel (mere) og besteg et tilsyneladende uendeligt hoejt bjerg (1237 trin), hvor der var en Buddha statue paa toppen. Herefter tog vi en longtail boat til Railay (Krabi's kyst, der kun kan naaes ved baad), her brugte vi eftermiddagen i utroligt flotte omgivelser sammen med sultne aber.
Dagen efter tog vi til Ko Muk, som er en af Trang oeerne. Her brugte vi en hel dag paa at vandre rundt paa oeen, for at finde snorkle steder. Da vi kom var vi for traette til at gaa samme vej tilbage, men heldigvis fik vi et lift med en fisker baad. Efter en god nats soevn var vi friske paa mere snorkling. Vi lejede en baad og tog hen til den naerliggende oe, Ko Kradan. Her var vores snorkeleventyr noget mere succesfuld. Vi svoemmede ogsaa ind i den mest fantastiske grotte, hvor man skulle svoemme i fem minutter, de tre af dem i fuldstaendig moerke, men naar man saa kommer ud ender man paa eb skjult strand, som er omgivet af hoeje klippevaegge!
Efter et par dage tog vi en baad til Ko Lipe, som ligger mere syd paa. Her har vi slappet af og nydt de sidste dage paa de smukkeste hvide sandstrande og i det turkisblaa hav, der var fyldt af farvestraalende fisk og kaempe koraler.
I dag har vi saa sagt farvel til Mathias, som lige har et par dage i Bangkok foer han vender naesen hjem mod kolde Danmark. Vi vender ikke naesen hjem ad, men tager i stedet laengere syd paa til Jakarta i Indonesien. Det bliver lidt spaendende, vi tror det er meget anderledes og at der er langt faerre turister end hvor vi ellers har vaeret. Desuden har vi fundet ud af, der er regntid, saa vores regnjakke kommer nok endelig frem igen.

Vi kan desvaerre ikke laegge billeder ind, men vi goer det snart. Det lover vi! :D

Slap off paa Tassie med kartoffelavlerene

Vi sidder i lufthavnen i Melbourne og venter paa vores fly til Bangkok. I maa undskylde, at her har vaeret saa stille det sidste stykke tid, men vi har haft travlt med at slappe af i naesten hjemlige omgivelser paa Tasmanien. Foer vi kom der til herskede der alt andet end afslapning, der var vi nemlig i kamp mod (eller maaske til sidst med) boelgerne i New South Wales. Vi var paa surftur i fem dage og fik faktisk rimeligt styr paa det. Der er dog stadig massere at arbejde videre paa, hvis vi skulle faa muligheden i Asien. Det var rigtig sjovt at proeve, og vi noed at slappe af om aftenen sammen med de andre "surf-mates" efter endnu en haard dag paa surfboardet.
Vores surftur endte i Sydney, hvor vi moedte Christina (5w) ved Bondi Beach. Der boede vi sammen med Christina og hendes kaereste James de naeste dage, hvor vi saa Bondi, operaen, Harbour Bridge og resten af den flotte by. Derefter tog vi ud til James' foraeldre, hvor vi levede i rendyrket luksus med eget vaerelse og toilet, laekker mad der blev serveret og swimmingpool i baghaven. Sammen med James og Christina var vi paa en vandretur i Blue Mountains, hvor vi sammen med kineserne tog billeder af den smukke natur.
Fra Sydney tog vi flyet til Hobart, hvor vi netop naede den daglige bus til Launceston. Der blev vi hentet af Trines moster Dorte og koerte ud til deres hus. De naeste mange dage op til jul slappede vi af "derhjemme", vi lavede juleslik, laeste, sov og saa The Julekalender og naesten hele Nikolaj og Julie serien. Dette blev kun afbrudt af enkelte ture indtil byen, hvor vi saa byen, koebte julegaver og gik en tur i byens Gorge.
Vi havde en god juleaften saa dansk, som den kan vaere i Australien i selskab med vegetare. Vi dansede om Dortes lidt ynkelige juletrae, hvor potten var stoerre end traeet og aabnede gaver, som vi fik overraskende mange af. Efter jul tog vi paa tur til stranden med Dorte, og to dage efter var vi paa Craddle mountain i snevejr. Det var en lidt maerkelig oplevelse, men saa kom det varme toej i brug inden det blev sendt hjem til Danmark. Nytaarsaften forloeb stille og roligt og var meget anderledes end normalt. Vi spiste laekker mad og saa den tyske kortfilm om halvfemsaars foedselsdagen. Men efter det kunne Dorte ikke holde sig vaagen laengere og gik i seng 21.30. Lidt efter lidt gik Katrine og Philip i seng, vi endte med at sidde i sengen og skaale i cola da klokken var 24. 24.05 sov vi.
Den 1. blev derfor ikke praeget af toemmermaend, hvilket var heldigt, da vi skulle paa camping tur paa oestkysten med Dorte, Philip, Katrine og nogle af deres venner. Vi saa Wineglass Bay og Bay of Fires, hvor vi badede paa de smukkeste (men kolde) strande og gik flotte ture. Da vi kom tilbage stod den paa afslapning igen indtil vi laante bilen og koerte en tur til en national park. De sidste dage hos Dorte og Philip hyggede vi os sammen med dem. Vi badede i Perth River sammen med Nina og Katrine, grillede hjemme hos Nina og hendes kaerste Troy og lavede pizzaer i Philips hjemmelavede pizzaovn.
Vi sagde farvel til Philip og tog sammen med Dorte og Katrine til Hobart. Her var vi paa Salamanca market og saa lidt af byen. Dagen efter var vi i en wildlife park, hvor vi saa tasmanske djaevle, massere af naergaaende kaenguruer og en soed baby wombat. Efter det tog vi tilbage til Hobart, hvor vi tog afsked med Dorte og Katrine, som skulle hjem til Launceston.
I gaar var vi saa paa en tur til Port Arthur, som er et gammelt faengsel. Det var rigtig spaendende og vi laerte bl.a. at 70% af tasmanierne stammer fra disse kriminelle fangere. Vi tjekkede dog Goodger og der kom lidt overraskende ikke noget op.
I dag stod vi saa uendeligt tidligt op og har stadig en lang dag foran os inden vi i aften lander i Bangkok. Her er det planen, at vi skal se byen indtil, vi skal moedes med Mathias og rejser sydpaa.
Det har vaeret rigtig dejligt at have et hjem den sidste maaned, og det bliver spaendende at se, om vi kan klare os selv nu.

Bonus og misundelses info: Der er 31 grader og solskin i Bangkok, vi synes bare, I skulle vide det!

Vi laegger billeder ud en af de naeste dag