Selemat tinggal Indonesia

Vi er i Kuta paa Bali og nyder vores sidste dag i Indonesien sammen med tusinder af andre charterturister. Det er helt klart det mest turistede sted, vi har vaeret i hele Indonesien, maaske siden Australiens oestkysts hoejdepunkter. Det er lidt maerkeligt, for det er slet ikke den del af Indonesien vi ellers har oplevet, men det har nu vaeret meget dejligt at slappe af paa stranden og kigge i rigtige, naermest europaeiske butikker.

Siden sidst har vi haft et par dage mere paa Bali, hvor vi bl.a. var i bjerglandsbyen Munduk, den kulturelle hovedstad Ubud og i Tulamben, hvor vi snorklede ved et skibsvrag.
Efter store overvejelser endte vi med at tage til Lombok. Vi var lidt bekymrede, fordi vi gerne ville se det "rigtige" Indonesien uden saa mange turister, men vi synes ikke vi havde tiden til at se de andre stoerre oeer. Heldigvis var Lombok et helt fantastisk sted, som mirakuloest nok slet ikke er blevet spoleret af turisme endnu. Vi startede med at tage til Sengigi, hvor vi lagde naermest hele vores baggage og lejede en scooter, som vi koerte rundt og saa oeen paa de naeste fem dage. Vi startede med at koere langs kysten op nord paa, her koerte vi op mod Lomboks vulkan Rinjani (naesten 4000m hoejt) Vi boede i en lille by, der hed Senaru, med fantastisk udsigt over den store vulkan. Dagen efter tog vi en morgen dukkert ved et stort vandfald, der var ingen soe eller flod under vandfaldet, saa man kunne ikke svoemme. Istedet tog vi et iskoldt brusebad under det 40 m.hoeje vandfald. Efter det koerte vi gennem den flotteste dal mellem Rinjani og nogle eventyrligt groenne bjerge. Vi sov i Sapit, en lille by i bjergene. Efter en gaatur i byen til stor morskab for de lokale boern lagde vi os til at sove med en hoejlydt gekko i baggrunden. Naeste dag koerte vi ind over landet gennem en masse smaa landsbyer til sydkysten. Her boede vi i Kuta (Lomboks Kuta ikke Balis, smart nok at kalde to flotte strandomraader for det samme). Kuta Lombok er endnu en forholdsvis stille by, hvor surferne holder til. Det varer dog ikke laenge, foer dette paradis omraade bliver lige saa fyldt af turister som Kuta Bali. Der er store planer om kaempe hoteller, golfbaner og spaomraader. Heldigvis er det ikke sket endnu, saa vi var nogle af de heldige, der fik lov at opleve den ene perfekte turkisblaa bugt efter den anden. Vi lejede surfboard og koerte ud af de mest forfaerdelige veje til nogle af de flotteste strande vi har set. Desvaerre har vi ingen billeder af den aller flotteste strand, da vi havde ladet kameret blive hjemme i sengen (stress symptomer). Anden dag i Kuta tog vi til en anden bugt, hvor vi blev sej;let ud til det de lokale kaldte beginner waves. Vi var begge meget glade for vi ikke var helt begynder paa et surfboard, for de boelger der var var kaempe store. Det lykkedes Jeppe at fange et par boelger, mens jeg, Trine, oevede mig udenfor boelgernes raekkevidde i at sidde paa surfboarded i stedet. Efter et par timer kunne vores arme ikke padle mere, saa vi sejlede tilbage til kysten. Vi hentede vores ting og koerte nordpaa igen til Sesoat, hvor vi dagen efter brugte lidt tid paa at koere langs floden, hvor der tilsyneladende skulle vaere en masse gode svoemme steder. Vi kunne dog ikke lige finde nogle, men det viste sig ogsaa, at vandet var taet paa frysepunktet. Efter at have set et ret kedeligt tempel koerte vi tilbage til Sengigi, hvor vi afleverede scooteren. Her fra tog vi ud til Gili Meno, som er en af Gili oeerne. Her brugte vi tiden paa at slappe af i vores bungalow og snorkle paa det flotte koralhav. Efter tre naetter tog vi tilbage til fastlandet, hvor vi tog bus og faerge og bus til Kuta paa Bali. Her har vi som sagt brugt dagen i dag. I morgen tager vi flyveren til Bangkok, hvor vi efter en overnatning flyver videre til Nepal. Vi ved stadig ingenting om vores frivillige arbejde paa boerehjemmet ud over at vi starter den 1./3. Vi lover dog at skrive adressen hurtigst muligt, saa alle der oensker at variere vores kost fra ris, kan sende en masse slik. (Oenskelist kan sendes over mail, hvis nogle har behov for det :D)
Vi er meget spaendte paa at komme til Nepal, det bliver spaendende at se boernehjemmet, hvordan det fungerer og hvilke boern der er. Det bliver ogsaa rart at faa en mere fast hverdag og mulighed for at pakke vores tasker helt ud.

Her er lidt billeder fra de sidste dage

Moterboelle paa tur

Brusebad

Nogle af de interesserede boern i Sapit

En af de flotte strande paa Lomboks sydkyst

Vores bungalow paa Gili Meno. 

Billedet er taget fra stranden, hvor vi snorklede

Vi har lige tjekket vejret i Nepal, vi glaeder os over, det trods alt ikke bliver lige saa koldt som hos jer. Der er ca. 14 grader og solskin, efter mange maaneder i tropisk varme, bliver det helt rart at blive koelet ned.

Massere af knus fra Jeppe og Trine

Billeder fra Indonesien

 

Her er lidt af vores billeder fra Indonesien, de fleste er af orangutanger som Siswi ovenfor

 

 Tom, som er omraadeste konge og den stoerste orangutang der. 

Han vejer omkring 150 kg

 En posserende orangutang unge paa ca. 6 aar

Spisetid for store og smaa!

 (Luksus) livet paa en klotok

Bromo, desvaerre uden lydeffekt

Smukke Ijen (i baggrunden bag taagen) 

I forgrunden ses to lokale arbejdere.

Paa delfinsightseeing i Lovina paa Bali

Nogle af de smukke rismarker omkring bjerglandsbyen Munduk

Skraemmende aber ved et tempel i Ubud, Balis kulturelle centrum

Det var lidt billeder fra hvad, vi har oplevet i Indonesien ind til nu. Egentligt var vores plan, at vi om et par dage skulle tage faergen til Lombok og Gili oerne, men de planer er muligvis droppet. I stedet overvejer vi at tage til Flores og oeen Alor, ellers tager vi til Sulawesi. I hvert fald tager vi i morgen fra Ubud til Tulamben, hvor vi skal snorkle ved et gammelt skibsvrag. Tiden maa vise, hvad vi saa finder paa.

Kontrasternes land

De foerste to uger i Indonesien er nu naesten gaaet og alt i alt har det vaeret nogle rigtig gode dage. Vi har oplevet Indonesiens mangfoldighed: store millionbyer, stille rismarker, hellige templer, frodige regnskove og sprudlende vulkaner.
Vi landede d. 26/1 i Jarkarta, der brugte vi ikke meget tid, faktisk tog vi afsted saa hurtigt som muligt. Vi tog toget til en by der hedder Bogor, det skulle have vaeret en stille og let start, men det lykkedes os at faa det til at blive endnu en oplevelse, Jeppe kom nemlig med toget, mens Trine ikke naaede at komme ind. Efter en meget stressende og lang halv time blev vi dog genforenet igen. Efter det blev vi eskorteret af en indonesisk mand, de havde tilsyneladne besluttet paa togstationen, vi ikke kunne klare det selv.
Efter Bogor (som er kendt for sin botaniske have, der dog ikke var noget helt saerligt) tog vi til Cianjur. Her boede vi hos en indonesisk familie. Vi gik en tur i rismarkerne og gennem smaa landsbyer. Det var sjovt at se, alle boernene fulgte efter os og raabte "hallo mister" og "hallo miss". Det er tilsyneladende den vigtigste engelske saetning boernene skal laere, selv to-tre aarige siger det. Folk er meget venlige og imoedekommende (nogle gange en anelse for meget) De er meget interesserede i os og vores rejse i indonesien.
Mens vi var hos Judi og hans familie var Jeppe paa tur til en landsby, jeg, Trine, skulle have vaeret med, men var syg og blev i sengen. Jeppe og nogle andre rejsende gik i flotte rismarker og besoegte en lokal familie, som levede af at lave sukker fra palmer.
Herefter tog vi til Yogyakarta, hvor vi saa to forskellige tempelruiner. Et hinduistisk og et buddhistisk, specielt det buddhistiske var imponerende. For foerste og sidste gang tog vi economy bussen paa en laengere straekning. Vi koerte i 5 1/2 time underholdt af alverdens saelgere og gademusikere. Turen var lige knap 100 km lang! Meget traette endte vi i Semerang, hvor vi dagen efter floej fra til Kalimantan (den indonesiske del af Borneo) I loebet af en eftermiddag der fik vi arrangeret en tur ind i Tanjung Puting National Park, vi lejede en klotok, som er en simpel husbaad, en kaptajn, en kok og en guide. Sammen med dem sejlede vi paa en flod ind i junglen. Der besoegte vi forskellige orangutang centre, hvor vi saa nogle af de faa tilbagelevende vilde orangutanger. Det var en fantastisk oplevelse, som vi kun kan anbefale! Vi var der i tre dage, hvor vi noed al den luksus det er, at bo paa en klotok. Vi boede paa det oeverste daek, her brugte vi al den tid, hvor vi ikke var i junglen. Om natten blev der lagt to madrasser ud, og vi sov under (naermest) aaben himmel.
Efter saadan en oplevelse, var det lidt af et chok at ankomme til larmende Surabaya paa Java, heldigvis fik vi hurtigt en bus videre til Probolingo. Her blev vi overtalt til at tage paa en tur til Bromo og Ijen. I gaar stod vi derfor tidligt op og besteg et bjerg lige i naerheden af Bromo i baelgmorke. Paa toppen saa vi solen staa op bag den meget aktive vulkan. Senere paa dagen tog vi en lang koeretur til et andet vulkanomraade, Ijen. Igen stod vi tidligt op og begyndte at gaa. Desvaerre var vi ikke helt saa heldige her, vi saa naermest ikke andet end stien vi gik paa, fordi det var saa taaget. Tilgengaeld moedte vi en masse lokale, der arbejdede der. Der er nemlig en svovl mine nede i krateret, saa maend gaar to gange om dagen op af bjerget og ned i krateret, der henter de store kurvfulde svovl, der vejer ca. 80 kg. Det baerer de op af krateret og ned af bjerget. Vi synes det var haardt nok med vores lille rygsaek..
Efter det tog vi faergen til Bali, hvor vi er i dag. Vi er i en by, der hedder Lovina, vi tager allerede videre i morgen til en bjerglandsby, der hedder Munduk. Foer vi tager afsted tager vi dog paa en sejltur, hvor vi skal kigge efter delfiner, dem kan man vist ikke faa for meget af!

I faar nogle billeder fra Indonesien, hvis vi noglesinde finder en computer, der er hurtig nok!