Nameste Nepal

Efter snart halvanden maaned Nepal har vi nu endelig (taget os) tid til at skrive hjem.

D. 26. februar ankom vi til Kathmandu lufthavn, hvilket i sig selv er en oplevelse, da lufthavnen ikke er blevet renoveret eller paa nogen maade fornyet siden den blev bygget I 70’erne. Sikkerheden var lidt anderledes end i Bangkok, hvor vi kom fra.

Vi havde et par dage i Kathmandu, som vi brugte paa at se det nye land an og lade op foer vi kastede os ud i frivilligt arbejde.

Vi startede arbejdet d. 1. marts paa boernehjemmet Horac. Der var 32 boern og en hel del voksne, som var knyttet til boernehjemmet paa forskellige maader. Mange var kvinder, der ikke havde en mand, de arbejde i koekkenet og fik saa kost og logi til dem selv og deres boern.

Arbejdet paa boernehjemmet blev meget anderledes, end vi havde forestillet os. Under hele vores ophold var vi rigtig mange frivillige. Den sidste uge var vi helt op til 12 unge. Derfor var behovet for os ikke saa stort, og det var vi lidt skuffede over, fordi vores hjaelp kunne have vaeret til mere gavn andre steder. “Heldigvis” er et boernehjem i Nepal helt anderledes end nogen institution i Danmark, fordi de udelukkende tog sig af praktiske opgaver. Boernene soergede derfor selv for alt hvad der er vigtigt i Danmark, som omsorg og leg. Derfor fandt vi alligevel en plads, hvor vi gjorde en forskel og betoed noget for boernene.

Alt i alt var det en god oplevelse, vi har faaet en hel masse nepalesiske broedre og soestre, som vi har lovet at besiege, naar vi er blevet gift. Det var nemlig et punkt, der bekymrede dem en del, specielt fordi jeg, Trine, er ved at blive for gammel til at blive gift.

Efter fire uger paa boernehjemmet pakkede vi vores rygsaekke endnu en gang og tog en bus til Pokhara, hvor vi er nu. Det er en dejlig by der sammenlignet med Kathmandu er utrolig stille og ren. Vi har dog ikke vaeret her konstant, i ni dage var vi paa trek til Annapurna Basecamp. Det var en helt utrolig sjov flot og spaendende tur, som vi kun kan anbefale. Vi gik op og op af ad uendelig (ja, uendelige!) trapper og sov i smaa tehuse hele vejen op. Heldigvis havde vi vores baerer Bihsnu med, som bar vores rygsaek til toppen og ned igen. Uden ham havde Trine vist ikke klaret trapperne.

Vi var meget imponerede over at gaa i saa flotte omgivelser og skal helt sikkert tilbage og trekke et andet sted.

Nu er vi saa tilbage i Pokhara, hvor vi mest slapper af, spiser gode pizzaer (kun 10kr!) og ser de flotte omgivelser. Om nogle dage tager vi tilbage til Kathmandu, hvor vi skal hente nysyede kjoler og skjorter og besiege boernehjemmet en sidste gang, inden vi d. 14. april tager videre til Bangkok. Vi har fundet ud af, de fejrer nytaar lige naar vi kommer. Det fejrer de ved at have en kaempe vandkamp i gaderne!

Ellers planlaegger vi at tage dykkercertifacat paa en af de smukke oeer i Thailand og tilbringe rigtig lang tid i solen, saa vi rigtigt er brune naar vi kommer hjem lige om lidt.

Her er nogle faa af de mange billeder vi har taget:

 To af de mange fotoglade boern fra boernehjemmet - og Trine.

 Udsigten fra vores tagterasse i Kathmandu.

 Fire soede boern:)

 Alle (stortset) fra boernehjemmet.

 Smuk smuk udsigt efter to dages trekking op i Nepals bjerge.

 Flere bjerge og Nepals nationalblomst.

 Efterhaanden som hoejden stiger, falder temperaturen, og man maa goere hvad man kan for at holde varmen.

 Paa vej op igennem dalen mod Manchanapura Basecamp (MBC).

Vores hotel/tehus ved MBC midt imellem gigantiske bjerge. MBC ligger i 3750 meters hoejde, og var det hoejeste sted vi overnattede.